Om mig selv
- 65 år og stadig arbejdende på fuld tid. De sidste 16 år som storkundechef i Alka Forsikring. Tidligere har jeg været havnearbejder, lærer i 10 år på Nr. Snede Skole, assurandør, rekrutteringskonsulent og salgschef.
- Har boet i 8766 siden 1977 med et par enkelte afstikkere, men må sande at byen er et godt sted og dens mennesker bare er dejlige.
- Bor alene og har 3 dejlige børn og 4 nuttede børnebørn.
- Har gennem årene arbejdet i adskillige bestyrelser, udvalg og kommissioner.
- Elsker rare mennesker og godt øl.
Jeg vil arbejde for:
- 8766 skal være et unikt lokalområde for alle borgere.
- Vi er nytænkende og ser muligheder.
- Skabe og være katalysator for aktiviteter og events.
- Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed.
- Gøre det attraktivt at leve en sund og aktiv livsstil ved at udnytte de rekreative potentialer i de spændende naturarealer, der omkranser byen.
- Videreudvikle, styrke og synliggøre det stærke kultur- og fritidsliv ved at gøre foreningerne og de mange engagerede ildsjæle til aktive spillere i skabelsen af liv i byen.
- Tiltrække nye borgere og forstærke markedsføring af 8766 som bosætningsstedet, der skaber rammer for trivsel, kvalitet og vækst.
- Lokalrådet inspirerer og fremmer til nye boligformer, der styrker byliv og fællesskab.
- At sikre og udbygge borgernes muligheder for attraktive samlingssteder og fritids- og kulturtilbud med gode faciliteter såvel indendørs som udendørs.
- Fortsat forskønnelse af bymiljøet.
- Stimulering af det lokale engagement og den aktive deltagelse i udviklingen af 8766.
- Være talerør for alle borgere.
- Vi skal have det sjovt og behandle hinanden ordentligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar